Lokalkendskab, nærvær og mange års erfaring er fundamentet hos EDC Danebo Farsø. Her møder kunderne et team, der ikke bare kender boligmarkedet, men også menneskene og livet i området.
Når et sommerhus eller en bolig bliver sat til salg i Farsø og omegn, er det ofte ikke første gang, teamet hos EDC Danebo Farsø har nøglerne i hånden.
Faktisk oplever indehaver og ejendomsmægler Casper Ilsø Vinther samt ejendomsmægler Mads Tejlgaard Pedersen jævnligt at sælge de samme sommerhuse og boliger flere gange gennem årene. Det ser de som et klart tegn på den tillid, lokale boligejere har til forretningen.
“Folk kommer tilbage til os, fordi de ved, hvordan vi arbejder, og fordi det virker. Vi oplever ofte at få lov til at sælge den samme bolig igen, når den skifter hænder efter nogle år,” fortæller de.
For Casper og Mads handler det ikke kun om erfaring med boligsalg, men også om det personlige forhold til området. Mads er opvokset i Farsø, og Casper er selv bosat i byen. Derfor kender de både lokalområdet, boligmarkedet og menneskene bag dørene.
“Vi kender næsten hver en mursten i området. Det giver en stor fordel, når vi skal matche mennesker med den rigtige bolig,” lyder det.
Mere end bare salg
Hos EDC Danebo Farsø er kunderne i kontakt med et fast og tæt team gennem hele processen. Udover Casper og Mads består forretningen også af Kristina Brændstrup Dahl, som er sags-, markedsførings- og skødekoordinator.
Kristina sørger for, at alle detaljer omkring handlen, dokumenterne og markedsføringen hænger sammen, så kunderne oplever et trygt og professionelt forløb fra start til slut.
“Det personlige betyder meget for os. Vi ønsker, at kunderne føler sig godt behandlet og trygge gennem hele processen,” lyder det fra teamet.
Tilgængelige alle ugens dage
Hos EDC Danebo Farsø er fleksibilitet en vigtig del af servicen. Derfor står teamet til rådighed alle ugens syv dage, og telefonerne er åbne fra klokken 8 til 22.
Det giver kunderne mulighed for at få hjælp, når det passer ind i deres hverdag – uanset om det gælder køb, salg eller spørgsmål om livet i området.
For medarbejderne hos EDC Danebo Farsø handler det i sidste ende om at skabe gode oplevelser og stærke relationer – én bolighandel ad gangen.