Farsø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Spirituskørsel
Fredag den 29. april kl. 2008 blev der standset en bil på Brogårdsvej ud for Aabybro. Patruljen havde bemærket at kørslen ikke var helt lige og mistanken om spirituskørsel blev bekræftet, da patruljen kontaktede føreren. Ved udåndingsprøven blev det konstateret, at promillen var for høj til at han lovligt kunne køre bil. Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve.
Overtrædelse af ordensbekendtgørelsen
Lørdag morgen meget tidligt lige før kl. 0600 var der en person i Jomfru Ane Gade, der tilsyneladende synes, at han havde lyst til at søge først konfrontation med en dørmand og dernæst politiet, da patruljen nåede frem. Da politiets pædagogiske evner ikke kunne nå den unge mand endte han sin bytur i detentionen og fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Indbrud i garage
I perioden fra torsdag den 28. april kl. 2200 og til fredag den 29. april kl. 0515 blev der lavet indbrud i en garage på Grønnegade ved Strandby v. Farsø. Gerningsmanden havde pillet listerne af et vindue. Efter at have pillet vinduet ud havde vedkommende kunne påvirke den indvendige vrider på låsecylinderen og få åbnet selve døren. Fra garagen blev der stjålet en triathlon cykel af mærket Giant, en racercykel af mærket Bastaus, en el-cykel, to mountainbikes af mærket Treck, en mountainbike af mærket Cannondale og endeligt en påhængsmotor. Der blev sikret DNA spor fra stedet.
Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Lørdag aften kl. 0115 bemærkede en patrulje en person på Jernbanegade i Hjørring. Han havde ufrivillige ansigtsbevægelser og røde øjne. Han talte snøvlende og virkede generelt påvirket. Han blev visiteret og fundet i besiddelse af seks små poser med kokain, i alt ca. 2,5 gram. Han blev endvidere fundet i besiddelse af knapt 3,5 gram hash og en heroin kanyle. Stoffet blev konfiskeret og han får en bøde for forholdene.
Færdselsuheld
Søndag aften lidt efter kl. 2100 skete der et færdselsuheld på Løgstørvej v. Trend. Føreren kørte ad Løgstørvej i retning mod nord, da der pludseligt sprang et rådyr ud foran bilen. Føreren lavede en undvigemanøvre og mistede derfor herredømmet over bilen. Alle tre personer i bilen slap uskadt fra uheldet.
Bonus info om rådyr
Denne årstid er tidspunktet hvor de unge dyr blev sendt ud i verden af råen så hun kan være klar til de nye rålam. Det betyder, at der er specielt mange rådyr der farer forvildet rund. Pas på når I kører i områder, hvor der kan være rådyr. Skulle man være uheldig at påkøre et rådyr kan man finde hjælp her.
Narkopåvirket bilist
Søndag aften kort før kl. 2000 blev der i forbindelse med efterforskning af en anden sag antruffet en person i en brugsstjålet køretøj på Aalborgvej i Hobro. Pågældende var kørende i et brugsstjålet køretøj, og han var ubetinget frakendt retten til at køre bil. Han var desuden påvirket af narkotika. Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve som bevis i sagen. Han vil senere blive afhørt til de øvrige forhold.