Byfestugen i Farsø bliver skudt i gang på Sparekassen Danmark Arena Farsø, hvor Farsø/Ullits IK inviterer til en festlig aften med hele tre seniorkampe på programmet.
Fodboldklubben opfordrer lokalsamfundet til at møde op og støtte deres lokale hold, der spiller onsdag aften. Der vil være kamp mellem Jyllandsserie herrerne mod Gug B og Serie 1 kvinderne mod Hobro IK begge kl. 18.30, mens Serie 2 herrerne møder Hornum IF kl. 19.00.
Vejret ser lovende ud, og FUIKs venner er klar til at servere kolde drikke og grille pølser for at fuldende den gode stemning.