Anæstesisygeplejerske til anæstesien i Farsø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

ANÆSTESIEN I FARSØ SØGER NY KOLLEGA


Som en del af anæstesien i Farsø, møder du en gruppe af kollegaer som er smilende, positive og imødekommende. Her er højt til loftet, plads til forskellighed og humor er en stor del af vores hverdag. Sygehuset er et mindre sygehus og dette bevirker at der er et stort kendskab personalet imellem både fagligt, personligt og socialt.

Du møder ind på et universitetshospital omgivet af en udsøgt natur, en smuk sø som nabo, ro og renlighed både ude og inde. Desuden er der altid frie parkeringspladser og let tilgængelige uniformer og omklædningsfaciliteter.

Arbejdstiderne hos os giver dig mulighed for samvær med familie og venner både i hverdagene og i weekenden. Vi anvender Min Tid og har stor indflydelse på arbejdstidsplanen.


Vi søger snarest eller efter aftale en anæstesisygeplejerske til et års vikariat på fuld tid.


Afdelingsprofil:
Som anæstesisygeplejerske skal du primært yde anæstesi til patienter i forbindelse med ortopædkirurgiske indgreb, herunder hofte- og knæalloplastik, skulder- og albuekirurgi samt håndkirurgi.

Vi bemander 6 operationsstuer og et opvågningsafsnit ugens 5 hverdage. I weekenden, i vagten og på helligdage har vi rådighedsvagt fra en dejlig lejlighed med have i tilknytning til hospitalet.

Afsnittet varetager endvidere sygehusets akutfunktion, herunder hjertestop, assistance til skadeklinik, blodprøvetagningen, kirurgisk sengeafsnit, afsnit for lindrende behandling, samt medicinsk dagafsnit, hvor vi bl.a. yder anæstesi til gastro- og koloskopier.
Vi deltager ligeledes i transporter ved overflytning af patienter til andet sygehus.

Farsø sygehus varetager primært elektiv kirurgi, men har også et akut indtag af hånd- og skulderpatienter, hvilket giver en alsidig arbejdsdag.

Vi er uddannelsesafsnit for anæstesikursister i 1. og 3. modul, samt sygeplejestuderende på 1. semester og ambulanceredderelever. Vi har en fælles uddannelsesansvarlig sygeplejerske, flere kliniske- og daglige vejledere.

Personalet i afdelingen består for nuværende af 16 anæstesisygeplejersker, der spænder vidt i alder og erfaring, 2 opvågningssygeplejersker, 1 basissygeplejerske og 6 anæstesioverlæger.


Kvalifikationer:

  • Du er stolt af dit speciale.
  • Du er inspirerende.
  • Du er faglig velfunderet.
  • Du har godt humør og let til latter.
  • Du har interesse for faglig og social udvikling.
  • Du vægter at repræsentere høj kvalitet
  • Hvis du tænker at ovenstående kunne have din interesse, så send os endelig en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdstid: Skiftende i hverdage mellem 7.30 - 15.00, 7.30 - 16.00 samt 7.30 – 17.00. Herudover døgnvagt fra vagtværelse Ca. 3 vagter/måned.

Hvis du har lyst til at vide mere, så kontakt ledende oversygeplejerske Lone Frantsen på tlf. 20912753 eller mail l.frantsen@rn.dk
Der er ansøgningsfrist den 23-06-2023. Der er opstart i jobbet den 1. september 2023 eller efter aftale. Vi forventer at afholde samtaler uge 26, eller efter aftale grundet ferie.

 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Højgårdsvej 11, 9640 Farsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=745ffd15-0596-4aa8-acf9-7e99b8125e95

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850337

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet