Bliv sundhedsfaglig udviklingskonsulent og teamleder i Vesthimmerlands kommune

dato

Er du både til udvikling af mennesker og organisation? Er du optaget af kvalitetsudvikling og udviklingen af det nære sundhedsvæsen? Kan du se dig selv understøtte udviklingsprocesser? Så er du måske vores nye Sundhedsfaglige udviklingskonsulent og Teamleder i Kvalitet og udvikling, Sundheds- og kulturforvaltningen. Vi glæder os til at møde dig!

Sundhedsfaglig udviklingskonsulent og Teamleder til Kvalitet og udvikling

Som ny Sundhedsfaglig udviklingskonsulent og Teamleder skal du sammen med de øvrige medarbejdere i Kvalitet og udvikling arbejde med faglig kvalitetsudvikling i hele Sundheds- og kulturforvaltningen.

Afdelingen omfatter forskellige tværgående specialistfunktioner og udviklingssygeplejersker, som løser opgaver på tværs i Sundheds- og kulturforvaltningen.

Som teamleder får du en central rolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift i afdelingen og i forvaltningen.

Du bliver både faglig sparringspartner og nærmeste leder for afdelingens medarbejdere og indgår samtidig selv aktivt i løsning af opgaverne som Sundhedsfaglig udviklingskonsulent. Dette er en speciel rolle, og du skal derfor være indstillet på at skifte mellem funktionen som teamleder og specialist i det daglige.

Om stillingen

Som Sundhedsfaglig udviklingskonsulent/teamleder skal du først og fremmest understøtte udviklingen af forvaltningens driftsområder (både Sundhed, Ældre og Psykiatri- og handicap) gennem projekt- og procesunderstøttelse.

Opgaverne spænder vidt fra udarbejdelse af projektbeskrivelser, ajourføring af instrukser og procedurer, deltagelse i og opfølgning på tilsyn og implementering af nye retningslinjer.

Aktuelt er alle landets kommuner i gang med implementering af den nye Ældrelov. Det gælder også os i Vesthimmerlands kommune og her vil du som kommende Sundhedsfaglig udviklingskonsulent og teamleder få en nøglerolle, når de nye principper skal omsættes til konkrete retningslinjer og arbejdsgange i hverdagen i kommunens hjemme- og sygeplejedistrikter og på vores plejecentre.

Du vil blive ansat i den tværgående udviklingsafdeling Kvalitet og udvikling, hvor nærmeste kollegaer og faglige sparringspartnere bliver sundhedspersonale med tværgående funktioner i Vesthimmerlands kommune.

Dine opgaver som Sundhedsfaglig udviklingskonsulent vil variere og kan f.eks. være:

  • Rådgivning/sparring ved risikobaserede tilsyn.
  • UTH.
  • Opdatering af instrukser, procedurer og retningslinjer.
  • Kvalitetsarbejde, herunder være opsøgende på muligheder for at øge kvaliteten i arbejdet med borgerne, facilitere kvalitetsrådsmøder, gennemføre audits mv.
  • Bidrage til at udvikle arbejdsgange, sikre lovmedholdelighed og omsætte beslutninger til handling i hverdagen.

Dine opgaver som teamleder vil blandt andet være:

  • Varetage personaleledelse, herunder fordeling af opgaver, facilitering af videndeling, afholdelse af personalemøder og daglig administration.
  • Løbende faglige sparring med medarbejderne i Kvalitet og udvikling.
  • Rekruttering og onboarding af nye medarbejdere.
  • Sikre høj trivsel i afdelingen.

Vi forventer, at du:

  • Har en sygeplejefaglig baggrund, gerne med videreuddannelse i f.eks. projektledelse eller ledelse.
  • Har erfaring med faglig udvikling og kan arbejde mod strategiske mål.
  • Kan inspirere til udvikling og nytænkning samt implementering og fastholdelse.
  • Har en høj grad af selvstændighed og arbejder struktureret og målrettet.
  • Er professionelt kommunikerende, både mundtligt og skriftligt.
  • Kan udvikle egne og andres kompetencer gennem feedback og sparring.
  • Bruger dialog som professionelt værktøj og tænker sine interessenter rettidigt ind i opgaven

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har stærke organisatoriske evner og kan skabe struktur og fremdrift.
  • Er serviceminded, udadvendt og trives i en rolle, hvor opgaverne er mangfoldige.
  • Kan formidle klart både mundtligt og skriftligt.
  • Har tålmodighed, overblik og mod på at finde løsninger.
  • Kommunal erfaring og kendskab til Fælles sprog 3 vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Et spændende tværfagligt team af kollegaer
  • Et spændende og alsidigt job i en tværgående funktion
  • Mulighed for indflydelse på egen hverdag som selvtilrettelæggende
  • Gode kollegaer og en arbejdsplads i bevægelse og højt humør
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • En arbejdsplads med mange personaletilbud (https://vesthimmerland.dk/om-kommunen/for-dig-som-ansat)

Om os

Kvalitet og udvikling består af 13 medarbejdere (inkl. teamlederen).

Vi er en del af Udvikling og Innovation, som også består er to andre enheder, Ledelsessekretariatet samt Velfærdsteknologi og Digitalisering.

Tilsammen understøtter de tre enheder i Udvikling og Innovation med en bred mængde af opgaver lige fra politisk betjening, økonomisk opfølgning, faglig udvikling og generel understøttelse af driften, hvor der er behov for det.

Udvikling og innovation ledes af en fælles afdelingsleder.

Vi holder til i administrationsbygningen i Farsø og vægter både høj faglighed, arbejdsglæde og trivsel. Hos os bliver du en del af et engageret og kompetent miljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen, herunder mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage pr. uge under hensyntagen til opgavernes udførelse, og en arbejdsplads, hvor du får både ansvar og indflydelse.

Ansøgningsfrist: Den 15. januar 2026.

Vi forventer at afholde samtaler d. 21. januar 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kvalitet og Udvikling, Frederik IX's Plads, 9640 Farsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/df4bf858-a832-40e4-b87b-6552f3feb6c8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet