Der er godt gang i butikken hos Sportigan Farsø, hvor den lokale opbakning kan mærkes. Netop nu kvitterer butikken med store rabatter i outlet og på udvalgte varer – samtidig med at efterårets og de første af vinterens nyheder er landet.
Der er travle dage hos Sportigan Farsø. Kunderne lægger vejen forbi, og det vækker stor glæde hos butikken, hvor den lokale opbakning betyder meget.
”Vi er utrolig glade for, at så mange kommer forbi og handler hos os. Det betyder rigtig meget at have den opbakning og mærke, at kunderne støtter den lokale handel,” lyder det fra Sportigan Farsø.

Jo mere i kurven, jo større rabat
Lige nu er der ekstra god grund til at gå på jagt blandt stativerne. I butikkens outlet og på udvalgte gadestativer er der nemlig mængderabat på en lang række varer.
Købes én vare, gives der 50 procent rabat på normalprisen. Ved to varer stiger rabatten til 60 procent, mens der gives hele 70 procent rabat på normalprisen ved køb af tre varer.
”Billigere bliver det næsten ikke, så der er virkelig mulighed for at gøre en god handel,” fortæller butikken.
Nyheder til hele familien
Mens der ryddes ud blandt de nedsatte varer, bliver hylder og stativer samtidig fyldt op med nyt. Sportigan Farsø har fået masser af nye varer hjem til både damer, herrer og børn.
Også de første vintervarer er så småt begyndt at finde vej til butikken. Derfor er der allerede nu mulighed for at være på forkant med vintergarderoben, inden temperaturerne for alvor begynder at falde.
Hos Sportigan Farsø håber de, at den gode travlhed fortsætter – og sender samtidig en stor tak til alle, der vælger at lægge deres handel lokalt.
Mandag - Fredag: 09.30 - 17.30
Lørdag: 09.30 - 14.00
Søndag: Lukket