Farsø skole søger to engagerede skolepædagoger på 37 t/uge stillinger med start 1. august 2025.
Dine timer vil være fordelt med ca. 18,5 timer til SFO og 18,5 timer til skoledelen.
Farsø skole søger to engagerede skolepædagoger
Farsø skole søger to engagerede skolepædagoger på 37 t/uge stillinger med start 1. august 2025.
Dine timer vil være fordelt med ca. 18,5 timer til SFO og 18,5 timer til skoledelen. Timerne i skoledelen vil kunne være fra 0. til 9. klasse og kan indehold både understøttende undervisning, støttetimer og inklusionstimer.
Skolens profil
Farsø skole er en afdelingsopdelt skole. Skolen har knap 700 elever fra 0.-9. årgang samt Modtage-klasser og tre specialafdelinger. Der er ca. 125 lærere og pædagoger, hvor teamsamarbejdet bliver prioriteret højt. I et tæt samarbejder arbejder vi med nøgleord som læring, motivation, deltagelsesmuligheder for alle, engagement for at opfylde vores målsætning som er:
- Alle skal lykkes i skolen
- Alle skal klare de faglige mål på mindst middel niveau
- Alle skal opleve trivsel og arbejdsglæde
Skolen er en del af ”Den mangfoldige Folkeskole” og vi arbejder med på Vesthimmerlands Kommunes fokus på Stærke inkluderende fællesskabers børnesyn som omhandler et fælles børnesyn samt at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Børnesynet er:
- Alle børn er vores børn.
- Alle børn mødes med anerkendelse og realistiske forventninger
- Alle børn oplever et trygt, udviklende og fællesskabende miljø
SFO’ens profil
SFO’en har ca. 160-180 børn og ca 15 medarbejdere. Vi er fordelt på to afdelinger. Kometen som huser 0. og 1. årgang og Pluto som huser 2. og 3. årgang. Begge afdelinger arbejder funktionsopdelt. Vi lægger stor vægt på, at det er børnenes FRI - tid. Aktiviteterne skal være varierende og pirre børnenes nysgerrighed, samtidig med at vi anerkender, at børnene også skal have mulighed for at vælge selv. Vi prioriterer svømning meget højt, hvorfor vi gerne ser, at du har lyst til at indgå i dette.
Vi deltager i KIDS, som omhandler kvalitetsudvikling i fritidsinstitutioner, hvor vi har fokus på de fysiske rammer, relationer samt leg og aktiviteter.
Vi forventer af dig
- At du er uddannet pædagog
- At du er alsidig og fleksibel ved forandringer – omstillingsparat.
- At du er med til at profilere og synliggøre det pædagogiske arbejde i SFOen
- At du indgår aktivt i teamsamarbejde i såvel skoledelen, som i SFOdelen.
- At du er god til at se børnenes potentialer og vil være med til at bygge på disse potentialer.
- At du har forståelse for, at arbejdet foregår både i undervisningen samt i den fritidspædagogiske kontekst, og at begge kontekster er lige vigtige.
- At du prioriterer at have et godt og konstruktivt samarbejde med forældrene.
- At du har erfaringer eller lyst til at arbejde med synlig læring.
- At du har et positivt og anerkendende menneskesyn.
- At du har et godt humør og er glad og udadvendt.
Vi kan tilbyde
- Mulighed for at være med til at udvikle skolen og fritidstilbuddet, så børnene har lyst til at være der.
- En bred sammensat personalegruppe, der glæder sig til at få en ny kollega at sparre med.
- Et velfungerende tværfagligt samarbejde
- En mangfoldig børnegruppe med ressourcer og lyst til leg og læring.
- En herlig personalegruppe, der tager godt i mod dig.
Løn og ansættelse følger gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest.
Ansøgningsfrist 15. juni kl. 12.00. Vi forventer samtaler den 19. juni fra kl. 14.30.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller måske en rundvisning på skolen og i SFOen, er du velkommen til at rette henvendelse til SFO –og indskolingsleder Dorthe Rolighed på telefon 22847437 eller alternativ skoleleder Lennart Petersen 2424 8104
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Farsø Skole, Skolegade, 9640 Farsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e1d62047-cae4-400e-881d-45837bdb63e1