Farsø Festen løfter i aften sløret for første navn på programmet for næste års festival. Klokken 20.00 afsløres, hvem der står for underholdningen lørdag aften under FarSØ Festen 2027.
Festivalarrangørerne opfordrede sidste uge Facebook-følgere til at gætte, hvilken kunstner der er blevet booket. Nu nærmer tiden sig, hvor spændingen udløses. Interesserede opfordres til at give deres sidste gæt i kommentarfeltet og besøge Farsø Festens Facebook-side i aften for at finde ud af, om deres bud var korrekt.