Er du fysioterapeut og brænder du for træning, vejledning og formidling i forhold til livsstils- og vaneændringer, så er det dig vi søger.
Vi søger pr. 1.6.2025 en fysioterapeut til afdelingen Borger Sundhed i Sundhedscenter Vesthimmerland. I Borger Sundhed arbejder vi med indsatser efter Sundhedslovens § 119. Denne stilling vil bestå af patientrettet rehabilitering af borgere med lunge- og kræft sygdom, livsstilshold med fokus på at ændre vaner og fremme sin egen sundhed og livskvalitet samt deltagelse på demens hold med træning for at styrke borgerens fastholdelse i eget hjem.
Vi arbejder ud fra tankegangen om at ” Vi lykkes når borgeren oplever at lave meningsfulde forandringer i forhold til sine egne mål, der medvirker til at forbedre sundhed og livskvalitet.”
Det er dette vi brænder for som organisation.
Vi forventer, at du:- Er autoriseret fysioterapeut
- Kan varetage individuel tilrettelagt vejledning og træning
- Kan undervise i grupper af forskellig størrelse
- Har erfaring med træning til borgere med lungesygdom, kræft og demens
- Har interesse for, og gerne erfaring med målgrupperne og i at indgå i et tværfagligt team
- Kan anvende IT i arbejdet med vejledning, dokumentation og kommunikation
- Er indstillet på fleksibilitet i arbejdstiden som selvtilrettelægger, det skal forventes, at der en dag om ugen arbejdes til ca. kl. 19
- Har et positivt menneskesyn, er engageret og anerkendende
- Medvirker til at bevare og udvikle et godt fagligt og socialt miljø
Afdelingen består af 16 medarbejdere med forskellig sundhedsfaglig baggrund som sygeplejersker, fysioterapeuter, diætist eller professionsbachelor i ernæring og sundhed. Foruden patient- og borgerrettet forebyggelse rummer afdelingen ligeledes de Forebyggende Hjemmebesøg.
Sundhedscenter Vesthimmerland rummer desuden afdelingen for Kommunal Genoptræning, og begge afdelinger har et tæt fagligt og kollegialt fællesskab.
Vi tilbyder- En arbejdsplads med høj trivsel og stort fagligt engagement
- Et arbejde med meget frihed til at planlægge sin egen arbejdsdag
- En arbejdsdag med masser af tværfagligt samarbejde og sparring med afdelingens øvrige sundhedsfaglige medarbejdere
- Dygtige, engagerede og omsorgsfulde kollegaer
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer.
For nærmere oplysninger til stillingen, kan du kontakte:
Leder for Borger Sundhed Morten Høygaard 2481 6791
Fysioterapeut Tine Dalby Hjorth 2116 5861
Ansøgningsfrist 21. april 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 25. april 2025
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundhedsfremme og forebyggelse, Fredensvej, 9640 Farsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7ac75f31-4eaf-4ca0-8530-845ef986cf55