Eleverne fra Farsø Efterskoles idrætslinje udfordrede hinanden i en spændende triatlon, som en del af linjefagsdagen. De havde i løbet af foråret trænet flittigt op til denne dag.
Deltagerne kunne vælge mellem to forskellige distancer: FE-Tri Extreme og FE-Tri Delicious. Begge distancer krævede både svømning, cykling og løb i forskellig længde.
Idrætselevernes indsats blev kronet af Johan Hilkjær, der imponerede ved at gennemføre FE-Tri Extreme på kun 2 timer og 18 minutter.