Ledelsessekretariatet søger teamleder til sundheds- og kulturforvaltningen

dato

Vil du stå i spidsen for et stærkt team, der understøtter direktør, chefer og det politiske niveau – og samtidig selv tage del i de daglige driftsopgaver? Så er du måske vores nye teamleder i Ledelsessekretariatet.

Om stillingen

Det er besluttet, at der i Ledelsessekretariatet i Sundheds- og kulturforvaltningen skal oprettes en ny funktion som teamleder.

Som teamleder får du, sammen med afdelingslederen, en central rolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift i Ledelsessekretariatets arbejde. Du bliver både faglig sparringspartner og nærmeste leder for sekretariatets medarbejdere og indgår selv aktivt i løsningen af sekretariatets opgaver.

Dine primære opgaver bliver bl.a. at:

  • Sikre overblik over den strategiske, økonomiske og administrative ramme i samarbejde med afdelingslederen
  • Understøtte og sikre kvalitet i betjeningen af Sundhedsudvalget samt Ældreråd og Handicapråd
  • Lede, koordinere og følge op på opgaver og projekter i tæt samspil med direktør og chefer
  • Bidrage til at udvikle arbejdsgange, sikre lovmedholdelighed og omsætte beslutninger til handling i hverdagen
  • Varetage personaleledelse, herunder fordeling af opgaver, facilitering af videndeling, afholdelse af personalemøder og daglig administration.

Om dig

Vi leder efter en teamleder, der både har blik for helheden og lyst til at tage fat i de daglige opgaver. Du skal have en relevant akademisk uddannelsesbaggrund.

Vi forventer, at du har erfaring med opgaverne i en stabsfunktion/et sekretariat, der understøtter politikere og ledelse, da det har stor betydning for, at du lykkes i rollen som teamleder.

Har du erfaring med personaleledelse, vil det også være et stort plus.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har stærke organisatoriske evner og kan skabe struktur og fremdrift
  • Er serviceminded, udadvendt og trives i en rolle, hvor opgaverne er mangfoldige
  • Har gode kommunikatiove evner og kan formidle klart både mundtligt og skriftligt
  • Har tålmodighed, overblik og mod på at finde løsninger
  • Gerne har kendskab til sundheds-, ældre- eller socialområdet (en fordel, men ikke et krav).

Om os

Ledelsessekretariatet består med oprettelsen af stillingen som teamleder af 8 medarbejdere og en teamleder. Vi holder til i administrationsbygningen i Farsø.

I Ledelsessekretariatet vægter vi høj faglighed, arbejdsglæde og trivsel – værdier, der sikrer en høj kvalitet i vores opgaveløsning og styrker vores samarbejde og fællesskab.

Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen, herunder mulighed for hjemmearbejde, og en arbejdsplads, hvor du får både ansvar og indflydelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og i forhold til dine kvalifikationer.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV senest den 13. oktober 2025 kl. 08.00 via linket “Søg stillingen”.
Vi forventer at afholde samtaler den 23. oktober 2025.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Fosnæs på tlf. 21530206 eller mail: mtho@vesthimmerland.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ledelsessekretariatet, Frederik IX's Plads, 9640 Farsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e220acd3-32e9-457c-b578-d2f799c9d86d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet