Sportigan Farsø har aktuelt succes med en række ”ja tak”-tilbud på Facebook, og butikken varmer op til maraton-mandage i juli og august under overskriften ”Hot Sommer”.
Både lokale og turister sætter kursen mod Sportigan Farsø, når de skal have nyt sportstøj eller sportsudstyr i god kvalitet.
Forretningen har travlt med at ekspedere en stribe ”ja tak”-tilbud, som kan følges på butikkens Facebook-side. Der er skarpe tilbud på alt fra smarte børnesko over coole klub-trøjer til farvestrålende fodboldstøvler, der har vakt opsigt ved VM-slutrunden.
Men man kan selvfølgelig også finde gode tilbud ved at besøge butikken. Den er en del af Farsø Rådhuscenter, og Sportigan-forretningen nyder for tiden godt af, at mange turister søger mod det naturskønne område ved Limfjorden.
Aktive turister
Det giver ekstra kunder i butikken, og mange af de tilrejsende er aktive og sporty. De efterspørger for eksempel gode løbesko eller gummistøvler.
”For tiden er stemningen i butikken international. Vi har blandt andet kunder fra Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig. Nogle af turisterne mangler lige en T-shirt eller regntøj, og de handler anderledes end vores lokale kunder, som er målrettede i deres køb. Turisterne lader sig mere inspirere af vores sortiment og foretager flere impulskøb. Det er vi jo glade for,” fortæller Michelle fra Sportigan-butikken.
Støtter lokal sport
Kæden ønsker at være i lokalsportens tjeneste og bakker op om klubber og foreninger. Konkret har Sportigan Farsø for nylig sponsoreret en våddragt og T-shirt til den lokale sportsudøver, Mathilde Fløj. Udstyret blev brugt, da hun deltog i ”Flugten til Hvalpsund”.

I juli har butikken også et populært fremstød, der er rettet mod lokale kunder og turister. Der holdes igen ”Hot sommer” i og omkring Farsø Rådhuscenter. Der er underholdning for børn og voksne med musik, ansigtsmaling, aktiviteter og lange åbningstider.
Mandags-hit vender tilbage
Sportigan Farsø indbyder til maraton-mandage i perioden fra 13. juli til 3. august, hvor der fristes med rigtig gode tilbud.
”Vi kalder det ”Mandag By Night” / ”Hot Sommer”. Det er en rigtig god tradition, som kunderne er glade for. Konceptet er meget populært blandt sommerhusgæster i området. De sætter pris på, at der sker noget ud på aftenen på torvet og inde i centret. Stemningen er god – og der skabes ekstra omsætning – på mandage, som ellers kan være ret stille,” fortæller Michelle fra Sportigan Farsø.
Mandag - Fredag: 09.30 - 17.30
Lørdag: 09.30 - 14.00
Søndag: Lukket