Vi har fået flere opgaver og søger derfor en ny kollega til vores landbrugsgruppe. Opgaverne vil have landbrug som omdrejningspunkt, primært i form af miljøtilsyn og godkendelser.
Din profil
Vi forestiller os, at du
- har en naturvidenskabelig eller miljøteknisk baggrund - dog vægter din erfaring med opgaverne højest
- har flere års erfaring med sagsbehandling indenfor landbrugsområdet
- har indgående kendskab til husdyrbrug- og miljøbeskyttelsesloven
- er positiv og nysgerrig i din tilgang til nye opgaver, men også til daglige driftsopgaver
- arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt og yder service let og naturligt
- kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med nære kolleger og andre faggrupper på tværs af afdelinger og forvaltninger i en helhedsorienteret sagsbehandling
- har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne
- har kørekort til almindelig bil
Du vil blive en del af landbrugsgruppen, som består af fem medarbejdere og en afdelingsleder. Gruppen varetager forskellige myndighedsopgaver så som anmeldelser, tilladelser, godkendelser, revurderinger, tilsyn, klagesager, forureningssporinger og udtalelser. Du kan selv få indflydelse på dine arbejdsopgaver, der kan variere over tid.
Sammen med affald, jord og virksomhedsgruppen udgør vi teamet Erhverv - Miljøbeskyttelse, der er en del af Natur- og Miljøafdelingen i Vesthimmerlands Kommune.
Vi har arbejdsplads i Farsø.
Vi tilbyderEn afvekslende og interessant hverdag sammen med engagerede kolleger. Vi deler viden og holder os fagligt opdaterede gennem efteruddannelse og ERFA-netværk. Vi har en uformel omgangstone og et godt fagligt miljø, hvor sparring og trivsel er i fokus.
Vi har sundhedsordning og en aktiv personaleforening.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer med flextid. Der er mulighed for en 4 dages arbejdsuge og hjemmearbejde 1-2 dage om ugen.
Ansættelse fra 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles i henhold til Ny Løn.
Ansøgning skal ske via vores digitale rekrutteringsløsning, hvor du skal søge online. Før du begynder på ansøgningsprocessen, skal du være klar med følgende materialer:
- Ansøgning
- CV
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 12. og 13. marts 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Erhverv - miljøbeskyttelse, Frederik IX's Plads, 9640 Farsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bd2ea9b0-335a-4c23-a028-36425a499444