Vi har fået mulighed for at ansætte en overlæge og søger dig, som gerne vil indgå aktivt i den fortsatte udvikling af skulder-/albuekirurgien på Aalborg Universitetshospital i samarbejde med et engageret tværfagligt team af kolleger.
Vi vil glæde os til at tage imod dig d. 01.09.2026, eller snarest derefter.
Du bliver en del af et lægefagligt team, som består af 2 overlæger, 1 afdelingslæge og to yngre læger.
Vi vil fremhæve…
- En arbejdsplads, der prioriterer gode patientforløb, høj faglighed og fleksibilitet i planlægning
- En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, humor og godt kollegialt samarbejde vægtes højt.
- Gode oplæringsmuligheder og stort operativt volumen.
Du kommer til at deltage i afdelingens daglige aktiviteter tilpasset dine aktuelle kompetencer.
Fagområdet varetager såvel de akutte som elektive patientforløb, der hører til skulder-/albuekirurgien.
Der forventes en forskningsmæssig erfaring samt erfaring med kvalitetsmonitorering, idet afdelingen har supervision og uddannelse af yngre læger tilknyttet fagområdet.
Ortopædkirurgisk Afdeling har ansat 1 professor og for ansøger med interesse for forskning, tilbyder vi omfattende forskningsmuligheder.
Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi og have erhvervet kompetencer på overlægeniveau i ortopædisk kirurgi.
Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde og forventer, at du vil bidrage til et positivt arbejds- og læringsmiljø samt fungere som rollemodel for yngre læger, så de motiveres til at specialisere sig inden for området.
Ortopædkirurgi i Region Nordjylland
Ortopædkirurgien i Region Nordjylland er pr. 01.05.24 samlet under én afdelingsledelse.
Den samlede ortopædkirurgi varetager aktuelt behandlinger på 5 matrikler (Aalborg, Farsø, Thisted, Hjørring, Frederikshavn) med lokal driftsledelse på alle matrikler,
Det ortopædkirurgiske afsnit på Aalborg Universitetshospital varetager højt specialiserede funktioner og har undervisningsforpligtigelse for læger i introduktions- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter inden for ortopædisk kirurgi.
Aalborg Universitetshospital er level 1 traumecenter med modtagelse og behandling af multitraumatiserede patienter i Region Nordjylland.
Ortopædkirurgisk Afdeling Farsø, Aalborg Universitetshospital varetager regionsfunktioner inden for skulder-albue kirurgi, hofte- og knæalloplastikkirurgi samt håndkirurgi. Afdelingen har 16 stationære senge samt et dagkirurgisk afsnit.
Tjenestested og vagtforhold
Stillingen er med hovedtjenestested i Farsø og udetjeneste i Hjørring. Ansøger kommer til at indgå i vagt i Hjørring. Der drejer sig i øjeblikket om 7 vagter fordelt over 12 uger. Hver 3. tirsdag samt 1 fredag, 1 lørdag og 1 søndag på 12 uger.
Ansøgningen
Motiveret ansøgning og CV skal være os i hænde senest 15-05-2026.
Din ansøgning skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller. Du bedes beskrive dine kompetencer i forhold til disse og den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af oplysningerne.
Funktionsbeskrivelse kan rekv. hos sekretær for afdelingsledelsen Jeanette Heltoft - j.heltoft@rn.dk
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Henrik Bonderup, hkb@rn.dk eller cheflæge Sten Larsen, sten.larsen@rn.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning online.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitetshospital, Farsø, Højgårdsvej, 9640 Farsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0c5b4cc1-0261-43e8-a48f-2d4c6cd18e2a