BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ledelsessekretariatet i Sundheds- og kulturforvaltningen søger en Proceskonsulent med ansvar for EOJ-systemet CURA. Vi søger en dygtig konsulent, der kan hjælpe os med vores ambition om at styrke den samlede IT-understøttelse på området. Proceskonsulenten vil få det overordnede ansvar for både drift og udvikling af CURA på tværs af forvaltningen.
Fagsystemet CURA anvendes på tværs af flere afdelinger i Sundheds- og Kulturforvaltningen og bruges i det daglige af alle sundheds- samt socialfaglige medarbejdere til planlægning, opslag, dokumentation og opfølgning på opgaver ved borgerne. Herudover anvendes systemet til myndighed/sagsbehandling som dokumentation for de udførte ydelser.
I 2018 påbegyndtes implementeringen af fagsystemet CURA Omsorg og efterfølgende er CURA Social og CURA hjælpemiddel også overgået til drift. Herudover anvendes CURA BI til udarbejdelse af ledelsesinformation.
Den høje kompleksitet i form af tværfaglighed og dynamisk udvikling stiller store krav til en effektiv og repræsentativ driftsorganisering.
Da vores nuværende proceskonsulent har fået et andet spændende job i vores organisation, søger vi nu en dygtig ny kollega, der kan hjælpe os med vores ambition om at styrke den samlede IT-understøttelse på området. Proceskonsulenten vil få det overordnede ansvar for både drift og udvikling af CURA på tværs af forvaltningen.
Som proceskonsulent vil dine opgaver være mangeartede, og du vil få en stor kontaktflade.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Støtte udvikling og implementering af lokale arbejdsgange
- Indgå i en tæt dialog med leverandører om fejl/mangler mv., herunder afholdelse af driftsmøder 1 gang månedligt
- Håndtering og opfølgning på nedbrud, fejl og sikkerhedshændelser (i samarbejde med EOJ ansvarlige)
- Udarbejde vurderinger og analyser (risikovurdering, konsekvensanalyse etc.)
- Deltagelse i ERFA møder og i projekt- og udviklingsarbejde som teknisk kyndig ressourceperson, herunder analyse og håndtering af de tekniske krav.
- Økonomi (godkendelse af fakturaer og opkrævninger)
Opgaverne løses i tæt samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere, herunder CURA-styregruppen, EOJ-ansvarlige, systemadministratorer og superbrugere.
Herudover vil der være behov for løbende kontakt med leverandøren f.eks. ift. indgået kontrakt og løbende opdateringer af systemet.
Faglige og personlige kvalifikationer
Der lægges ved ansættelsen af vores nye proceskonsulent særlig vægt på evnen til at håndtere stor teknisk og organisatorisk kompleksitet, systematik i løsningen af arbejdsopgaverne og de relationelle kompetencer.
Der kan være flere indgange til stillingen. Du kan have en teknologibaggrund eller på anden vis have oparbejdet en teknisk indsigt, så du kan forstå og udfordre leverandørens teknikere.
Samtidig skal du også forstå, hvilken betydning teknikken har for brugerne.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse
- Kan lide at arbejde med både tekniske og organisatoriske udfordringer og kan kommunikere disse klart og forståeligt
- Har en analytisk og vedholdende tilgang til opgaveløsningen
- Hurtigt kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger og finde løsninger
- Har en forståelse for forandringsprocesser og gerne erfaring hermed
- Bevarer overblikket i en eventuel beredskabs- og krisesituation
Derudover er generelle kompetencer ift. projektledelse væsentlige, da jobbet kræver løsning af en bred type af opgaver og en evne til selvstændigt at holde mange bolde i luften.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation og har kendskab til kommunal forvaltning i det hele taget.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling, der kræver høj faglighed og pædagogiske evner samt evnen til at arbejde tværfagligt og tværorganisatorisk
- Et udfordrende job i en organisation med højt til loftet og fladt hierarki
- En dagligdag præget af højt tempo, godt humør, engagement og en uformel omgangsform
- Kompetente og erfarne kollegaer, der gerne samarbejder og deler viden
Afdelingen
Ledelsessekretariatets hovedopgave er at understøtte direktør og chefteam i deres arbejde med betjening af de politiske udvalg og indfrielsen af Sundheds- og kulturforvaltningens strategiske mål. Sekretariatet løser opgaver i relation til både sundhedsområdet, ældreområdet, psykiatri/handicap samt kultur og fritidsområdet.
Ledelsessekretariatet består af 12 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi er fysisk placeret i Administrationsbygningen i Farsø.
Hos os bliver du en del af et godt miljø med engagerede og fagligt stærke kollegaer. Jobbet kan i perioder kræve fleksibilitet i forhold til at få løftet opgaverne, men der vil være stor frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen og arbejdsdagen, herunder mulighed for hjemmearbejde en del af arbejdstiden.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din ansøgning
Du søger stillingen online på link ved at trykke på "Søg stillingen". Dine oplysninger, vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest d. 15. juni 2023.
Vi forventer at holde samtaler d. 20. juni 2023.
Tiltrædelse forventes at ske pr. 1. august 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på et niveau, der svarer til kvalifikationerne.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet eller har andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ledelsessekretariatet Maria Fosnæs enten på mail: mtho@vesthimmerland.dk eller pr. tlf. på 21530206.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ledelsessekretariatet, Frederik IX's Plads 1, 9640 Farsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vesthimmerland.dk/ledige-stillinger?hr=show-job/26599&linkref=3283&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836666