Projektleder til spændende anlægsprojekter i Vesthimmerlands Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vesthimmerlands Kommune søger en projektleder til Trafik og Grønne Områder, der kan hjælpe os med at realisere vores anlægsprojekter.

Vi har løbende byggemodninger, vej- og stiprojekter, forskellige trafiksikkerhedsprojekter, parkeringspladser mv., som skal realiseres.Projekterne varierer i størrelse, fra helt små projekter til to-cifrede million-projekter. Der er således godt gang i anlægsprojekterne i Vesthimmerlands Kommune, og det kan du blive en del af.
Din rolle bliver i høj grad at varetage bygherrerollen og sørge for, at anlægsprojekterne realiseres til glæde for kommunens borger. Du har mulighed for at være med i hele projektforløbet, fra den indledende planlægning, de første streger og frem til projektet står færdig i marken. Kommunen varetager primært selv projektering, tilsyn i marken og byggeledelse, men der er også mulighed at arbejde med eksterne rådgiver i anlægsprojekterne.
Trafik og Grønne Områder består af 11 medarbejdere, der arbejder med en bred opgaveportefølje. Trafik og Grønne Områder hører sammen med Havn, Natur og Byrum, samt Park og vej under Drift og Anlæg. Drift og Anlæg varetager opgaverne vedrørende kommunens infrastruktur og de fleste kommunale arealer, og der vil være mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne efter kandidatens profil og ønsker.

Vi forestiller os, at dine arbejdsopgaver blandt andet vil være:

  • Realisering af anlægsopgaver (fra planlægning og til udførelse) f.eks. anlæg af veje, stier og byggemodninger
  • Byggeledelse og tilsyn på kommunens renoveringer i forbindelse med kloakseparering (sker i samarbejde med Vesthimmerlands Forsyning)
  • Bidrage med viden til dine kollegaers projekter/opgaver

Din profil

Vi håber, du har erfaring med anlægsopgaver og gerne viden indenfor vejområdet. Du bør have en anlægsteknisk baggrund og gerne erfaring med at lede projekter. Vi lægger stor vægt på din vilje og evne til at samarbejde, samt fleksibilitet i forhold til at varetage forskellige opgaver. Det er naturligvis vigtigt, at du forstår, at projekterne skal i mål til aftalt tid og økonomi.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har

  • Erfaring med økonomiprogram f.eks. Prisme
  • Forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • Erfaring med udbudsreglerne indenfor byggeri og anlæg
  • Erfaring fra lignende stilling

Vi tilbyder

  • Mulighed for at påvirke og medvirke til at gennemføre projekter fra planlægning til udførelse
  • Et alsidigt job med mange små og store udfordringer, hvor du forventes at kunne arbejde selvstændigt, men også deltage i projektgrupper
  • Store muligheder for selv at kunne påvirke dit arbejdsområd
  • En positiv og uformel omgangstone med engagerede kollegaer, som er klar til at hjælpe dig
  • Et godt fagligt miljø med mulighed for faglig udvikling
  • Flexible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde, 4-dags arbejdsuge og frokostordning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Vi forventer at holde samtaler i uge 26.

Vi forventer at du kan begynde i stillingen den 1. august 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Administration og teknisk personale -, Højgårdsvej, 9640 Farsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054872

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet