Sagsbehandlende terapeuter til Bevilling - Voksen & Ældre i Vesthimmerlands Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bevilling - Voksen & Ældre i Vesthimmerlands Kommune søger to engagerede og dygtige sagsbehandlende terapeuter.

Da vi har en kollega, som går på barsel og en kollega, der har søgt nye udfordringer, søger vi to sagsbehandlende terapeuter. En til et barselsvikariat og en til en fast stilling.

Hvem er vi
Bevilling - Voksen & Ældre er en afdeling med 28 engagerede og ansvarlige medarbejder, som vægter faglig sparring højt. Vi er en afdeling fordelt på sagsbehandlende terapeuter, visitatorer, social- og sundhedsassistenter der varetager træning med borgere i eget hjem, administrative medarbejdere samt en faglig- og afdelingsleder.

I Bevilling - Voksen & Ældre beskæftiger vi os med bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler, hverdagsrehabilitering, træning med borgere i eget hjem, kørsel og personlig pleje og praktisk hjælp.

Bevilling - Voksen & Ældre er aktør i projekt ”borger før opgave”. En indsats i Vesthimmerlands Kommune hvor der nytænkes modeller indenfor:

  • Fleksibelt samarbejde mellem Bevilling - Voksen & ældre og udfører
  • Øget fleksibilitet for borgeren i modtagelsen af hjælpen
  • Ændre perspektiv fra ”en borgeransøgning og levering af ydelse” til fremover at tænke behov og løsning via øget borgerinddragelse i visitationen.

Opgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være sagsbehandling af ansøgninger efter servicelovens § 112 og § 113.

Vi søger en kollega, der:

  • har en sundhedsfaglig baggrund, som ergoterapeut eller fysioterapeut med relevant erfaring
  • har kendskab til helhedsvurdering af borgers ressourcer og aktivitetsudfordringer
  • er bekendt med siddestillingsanalyser
  • trives med at tage ansvar både i selvstændige opgaver samt i det tværfaglige arbejde med kollegaer og samarbejdspartnere
  • arbejder struktureret og kan håndtere komplekse sager
  • er dygtig til at kommunikere – både skriftligt som mundtligt
  • har lyst til at have grundigt kendskab i hjælpemidlernes funktions samt brugen heraf
  • er imødekommende for såvel borgere, kollegaer som samarbejdspartnere
  • har kendskab til Cura eller andet elektronisk journalsystem
  • har en forståelse ift. valg af hjælpemidler indenfor økonomisk perspektiv samt evt. indhentning af tilbud
  • trives med myndighedsrollen
  • positivt vil indgå i tæt samarbejde med kolleger

Vi tilbyder:

  • et godt samarbejde i et team af sagsbehandlende terapeuter, der varetager hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og handicapbiler efter Servicelovens §112, §113, §114 og §116
  • et godt samarbejde med et team af visitatorer
  • en arbejdsplads fyldt med grin, humor og alvor
  • at du bliver en del af et team, der vægter faglig sparring højt
  • introduktionsprogram
  • mulighed for udvikling med interne og eksterne kurser
  • du bliver selvtilrettelæggende
  • mulighed for hjemmearbejdsdag

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og vilkår. Principperne for ny løn.
Timeantal på barselvikariatet er 32 timer pr. uge fra den 1. januar 2024.
Timeantal på fast stilling er 32 timer pr. uge fra den 1. januar 2024.

Du skal have gyldigt kørekort.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig leder Malene Holm på mail: mho@vesthimmerland.dk.
Du kan sende dine kontaktoplysninger, hvis du ønsker at blive ringet op.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest den 19. november 2023 kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. november 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bevilling - Voksen og Ældre, Frederik IX's Plads, 9640 Farsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935232

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet