Strandby Aktivitetscenter inviterer lokale til at deltage i deres juledekorationsværksted mandag d. 8. december kl. 13.00. Her kan du udfolde din kreativitet og skabe din egen juledekoration.
Centret stiller materialer til rådighed, men opfordrer deltagerne til at medbringe egne skåle eller fade. Ønsker man at købe ekstra pynt eller fade, vil dette også være muligt.
Arrangementet koster 30 kroner og inkluderer kaffe og kage. Interesserede bedes tilmelde sig på telefon 20 55 19 98, så der er nok kage til alle. Det bliver en eftermiddag fyldt med hygge og kreativitet.