Plejecenter Kærbo i Vesthimmerlands Kommune har i dag fået en ny og utraditionel beboer, nemlig den sociale robot Ellen, der skal testes på stedet de næste fem måneder.
Ellen er udviklet for at skabe nærvær og kontakt, og nu skal hun hjælpe med at undersøge, hvordan denne teknologi potentielt kan forbedre beboernes trivsel og tryghed.
Robotten er i stand til at reagere på stemmer, bevægelser og berøring. Kærbo håber, at Ellen kan bidrage til en hverdag med mere ro og social kontakt blandt plejecentrets beboere. Vesthimmerlands Kommune er glade for at deltage aktivt i afprøvningen af nye teknologier inden for ældreplejen.