Strandby Aktivitetscenter tog tirsdag den 14. oktober på en oplysende tur til Håndværkernes hus i Hjørring, hvor deltagerne blev præsenteret for Hjørring Tapeternes tilblivelseshistorie fortalt af Inga Svendsen.
Besøget bød også på en rundvisning i husets aktive værksteder, guidet af Gurli, hvor de passionerede håndværkere og ildsjæle viste deres arbejde frem. Aktivitetscenteret takker for den varme velkomst og nød det flotte efterårsvejr, der fulgte dem på turen.