Udviklingskonsulent til politisk betjening og projekter i Sundheds- og kulturforvaltningen - Sæt dit præg på organisationens strategiske mål

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at sætte dit præg på og være med til at sikre kvalitet i den politiske sekretariatsbetjening på et af de vigtigste serviceområder i Vesthimmerlands Kommune, så kan du nu søge en spændende stilling i Ledelsessekretariatet i Sundheds- og kulturforvaltningen.

Udviklingskonsulent til Ledelsessekretariatet i Sundheds- og kulturforvaltningen

Vesthimmerlands Kommune søger pr. 1. november 2024 en dygtig og selvstændig udviklingskonsulent, som kan varetage en række større opgaver og bidrage til den politiske sagsbehandling i Sundheds- og kulturforvaltningen.

Ledelsessekretariatets hovedopgave at understøtte direktør og chefteams i deres arbejde med politisk betjening og indfrielsen af Sundheds- og kulturforvaltningens strategiske mål.

Sekretariatet har en nøglefunktion i organisationen og løser dagligt en bred vifte af opgaver, der vedrører hele kæden fra udarbejdelse af beslutningsoplæg til det politiske niveau til, at Byrådet træffer en beslutning om, at det skal omsættes i praksis.

Om jobbet

Som udviklingskonsulent vil du arbejde som bindeled mellem det politiske niveau og forvaltningsledelsen.

Det er vigtigt, at du i denne stilling har interesse for og kompetencer til at kunne arbejde med den politiske sagsbehandling og styring af sager på et organisatorisk og strategisk niveau, samt at du kan arbejde med flere opgaver og projekter samtidigt – ofte med korte deadlines og den uforudsigelighed, som kendetegner arbejdet i en politisk styret organisation

I Sundheds- og kulturforvaltningen betyder selvstændig, at man følger en opgave til dørs, at de opgaver du sidder med, drives frem i rette tempo, samt at du kan sikre, at relevante interessenter inddrages. Det betyder ikke, at du skal kunne alting, det kan ingen - men vi forventer, at du søger sparring på rette niveau.

Du vil referere til Ledelsessekretariatets afdelingsleder, men vil indgå i en matrix organisation, hvor du ofte vil løse opgaver for direktør og fagchefer, hvilket forudsætter kompetencer ift. projektledelse og projektstyring, da der ofte er mange interessenter involveret i sagsbehandlingen og opgaverne.

Af forskellige typer af opgaver kan blandt andet nævnes:

  • Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger, notater, analyser og oplæg til forvaltningsledelsen og det politiske niveau
  • Implementering af politikker, strategier og aftaler, som skal omsættes til praksis
  • Udarbejdelse af evalueringer og spørgeskemaundersøgelser – herunder inddragelse af brugere og interessenter
  • Udarbejdelse af ledelsesinformation, analyser, prognoser og oversættelse af data
  • Tovholder på større projekter, som sikrer, at de politiske beslutninger udmøntes som vedtaget
  • Sekretariatsbetjening af forskellige mødefora, f.eks. ledermøder og personalemøder
  • Bidrage til sparring om strategiske fokusområder i samarbejde med dine kollegaer og chefer.

Faglige og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse f.eks. cand.scient.adm., cand.scient.pol. eller lignende
  • Evner at kommunikere klart og præcist, såvel mundtligt som skriftligt.
  • Du kan hurtigt tilegne dig ny viden og sætte dig ind i nyt stof, og kan videreformidle i et enkelt og lettilgængeligt sprog
  • Er analytisk stærk og kan danne overblik over komplekse problemstillinger
  • Har viden og erfaring med samfundsvidenskabelige metoder
  • Er god til at strukturere, planlægge og facilitere processer samt til at følge opgaverne til dørs
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan trives i en stilling, hvor du har selvstændigt ansvar, hvor opgaverne ofte skifter karakter, og hvor du selv aktivt er medspiller i forhold til, hvordan opgaverne løses.

Hvem er vi?

Ledelsessekretariatet består af 11 medarbejdere, og en Afdelingsleder. Vi er fysisk placeret i Administrationsbygningen, Farsø.

Det er en arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel og arbejdsglæde såvel som en høj arbejdsmoral. Hos os bliver du en del af et godt miljø med engagerede og fagligt stærke kollegaer.

Jobbet kan i perioder kræve fleksibilitet i forhold til at få løftet opgaverne, men der vil være stor frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen og arbejdsdagen, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at trykke på "Søg stillingen" til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger, vedlagt ansøgning og CV, skal vi have senest den 19. september 2024.

Vi forventer at holde samtaler d. 25. september 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Tiltrædelse forventes at ske den. 1. november 2024.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på et niveau, der svarer til kvalifikationerne.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om jobbet eller har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Ledelsessekretariatet Maria Fosnæs enten på mail: mtho@vesthimmerland.dk eller pr. tlf. 21530206.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ledelsessekretariatet, Frederik IX's Plads, 9640 Farsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet