Vandløbsmedarbejder til Vand og Natur i Vesthimmerlands Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at gøre en forskel? Og vil du gerne bruge dine faglige og personlige kompetencer på en spændende arbejdsplads sammen med engagerede kolleger. Så har du chancen nu, da en af vores gode kolleger går på pension.

I Vesthimmerland har vi ca. 425 km offentlige vandløb, bla. Lerkenfeld Å, Simested Å og Trend Å, der alle er gode fiskevandløb. Vandløbene er begunstiget af forholdsvist rent vand og gode faldforhold, hvilket gør at stort set alle vandløbene i vandområdeplanen er fastlagt med miljømålet ”god økologisk tilstand”.

Vi søger en medarbejder der har lyst til at arbejde med vandløbsområdet i bred forstand, og især med vandløbsvedligehold og vandløbsregulativer.

Et udpluk af arbejdsopgaver:

  • Gennemførelse af udbud af vandløbsvedligeholdet
  • Varetagelse af løbende kontakt med entreprenører og kommunal åmand
  • Tilsyn efter vedligeholdelse samt ifm. forureninger o. lign.
  • Revision af vandløbsregulativer
  • Kontrolopmåling af vandløbsstrækninger med GPS
  • Administration af vandløbsloven

Vi kan tilbyde en afvekslende hverdag med masser af faglige udfordringer, som løses i samarbejde med engagerede kolleger. Vi deler viden og holder os fagligt opdaterede gennem efteruddannelse og ERFA-netværk. Vi har en humoristisk og uformel omgangstone, og et godt fagligt og socialt miljø, hvor sparring og trivsel er i fokus. Vi har sundhedsordning og en aktiv personaleforening.

Din profil

Vi forestiller os at du:

  • har en relevant uddannelse, fx miljøtekniker, biolog, ingeniør eller lignende
  • har viden om vandløbsbiologi, natur og miljø
  • har erfaring med kommunale myndighedsopgaver inden for vand- og naturområdet
  • har erfaring med vandløbsvedligehold
  • gerne har kendskab til VASP, herunder vandspejlsberegninger
  • er positiv og nysgerrig i din tilgang til nye opgaver, men også til daglige driftsopgaver
  • arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt, og yder service let og naturligt
  • både kan arbejde selvstændigt, og samarbejde på tværs af team, afdeling og forvaltning
Om os / Afdelingen

Du vil blive en del af Vandløbsgruppen, hvor vi er 5 engagerede medarbejdere, der arbejder bredt med vandløbsopgaver, bla. vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering, sagsbehandling efter vandløbsloven, vådområde- og lavbundsprojekter og regulativarbejde.

Vandløbsgruppen er en del af Vand og Natur med i alt 14 medarbejdere, der arbejder med grundvand, spildevand, regnvand, natur, vandløb og søer. Vi er organiseret i Natur- og Miljøafdelingen, som hører under Teknik- og Økonomiforvaltningen.

Yderligere oplysninger / Det praktiske

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 23. juni 2023.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2023 (eller snarest derefter).

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles i henhold til Ny Løn.

Det er en forudsætning at du har kørekort til almindelig bil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vand og Natur, Frederik IX's Plads 1, 9640 Farsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://vesthimmerland.dk/ledige-stillinger?hr=show-job/26632&linkref=3375&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841105

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet