Farsø - Her Handles inviterer lokale til at fejre jubilæum ved sæsonstarten af det populære bagagerumssalg lørdag den 23. maj.
Eventen finder sted foran Farsø Rådhus på Frederiks IX’s Plads, fra kl. 8.00 til 13.30. Som en del af fejringen serveres der jubilæumskage, kaffe og saft fra kl. 10.00 for alle fremmødte.
Det er en oplagt mulighed for at nyde en hyggelig dag i selskab med handlende og de mange gode tilbud, som bagagerumssalget byder på.