Herregården Hessel byder på en aktiv fredag i efterårsferien, hvor både roer og kartofler skal tages op ved hjælp af veteranmaskiner. Fra kl. 10 kan besøgende tage en hyggelig traktortur rundt på Hessel og opleve gårdens efterårsarbejde på nært hold.
Museet opfordrer til varmt og vandtæt tøj, da fredagen ikke blot byder på arbejde i marken, men også på en række aktiviteter, inden Hessel lukker ned for sæsonen. På gensyn til "Hyggelig Jul" den 21. og 22. november, hvor stedet igen åbner dørene.
Kilde: Museet Herregården Hessel